Opsigelse af lejemål
Ønsker du at opsige et lejemål, skal du være opmærksom på følgende:
Under menupunktet blanketter finder du opsigelsesblanketterne - vær opmærksom på at der gælder forskellige regler for opsigelse af beboelseslejemål og bi-lejemål som f.eks. garager, kælderrum etc. Kontakt opsigelsesafdelingen såfremt du er i tvivl om, hvilken blanket du skal anvende.
Alle lejemål skal opsiges særskilt.
Skriftlighed:
Opsigelse af lejemål skal ske skriftligt og opsigelsesblanketten skal være behæftet med personlig(e) underskrifter. Endvidere skal opsigelsesblanketten være forsynet med dato for, hvornår lejligheden kan synes.
Flyttesyn:
På den indkaldte dag og tidspunkt, mødes afdelingens inspektør, afdelingens varmemester samt fraflytter.
Inspektøren gennemgår lejemålet for normalistandsættelsen (overfladebehandling af lofter, vægge samt håndværker rengøring), samt om der er andet som evt. skal istandsættes på afd. regning.
Hvis der er mislighold, (fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd.) hæfter fraflytter for udbedringen af dette. Mislighold kan evt. være gulve hvor der er slidt igennem lakken, paneler og radiatorer mv. som har fået slag mærker, tapet som er revet af væggene, og manglende rengøring.
I forbindelse med gennemgangen bliver der udarbejdet en synsrapport, og der beregnes en midlertidig fraflytter opgørelse, så fraflytter kan tage hjem til sin nye bolig med en orientering over hvad det koster at fraflytte. Har man boet 8 år og 4 måneder hæfter man ikke for normalistandsættelsesbeløbet, da der optjenes 1 % af normalistandsættelsesbeløbet pr. måned. Fraflytter man inden 100 måneder godtgøres den procent svarende til det antal måneder, man har boet i lejemålet.
Efter 4-6 uger efter dato for genudlejning, modtager fraflytter en endelig flytteopgørelse på sin nye adresse, hvor opgørelse er modregnet i indskuddet, man i sin tid har indbetalt. Afregningen sker via nemkonto.




