LOKALOMRÅDET
Seden Syd ligger nordøst for centrum, syd for Kertemindevej. Boligerne ligger i et åbent landskab. Veje snor sig gennem området, og trafikken dæmpes af rundkørsler. Man kommer til Seden via en bro over Kertemindevej.
AFDELINGEN
Poppelhaven er et farverigt byggeri. Udvendig er husene vandskurede med mørtel i fire forskellige kraftige farver. En særlig type flerfamiliehuse med 3-4 boliger kaldes punkthuse. Lejlighederne i punkthusene er ofte utraditionelt indrettet. Afdelingen har 2 fælleshuse med plads til 50 personer til aktiviteter og udlejning. Hvert fælleshus har et fællesvaskeri. Poppelhaven har også en velfungerende renovationsordning med egen genbrugsplads, som alle beboere har nøgle til.
BEBYGGELSEN
Afdelingen er opført i 1989-91. Husene ligger ved 2 lukkede vænger med parkeringspladser tæt ved boligerne. Midt i hvert vænge er der en grønning med legeplads og et fælleshus. Ind mod grønningen ligger rækkehuse og flerfamiliehuse i 2 og 3 etager. Nogle er hævet over terrænet. De øvrige huse er dobbelthuse i 1 plan, som er samlet omkring mindre pladser. De fleste boliger har egen have.
BOLIGERNE
Poppelhaven har mange forskellige boligtyper. Der er både familieboliger, ungdomsboliger og boliger for ældre.
TV OG INTERNET
Afdelingen er tilsluttet YouSee med individuelt valg af programpakke og højhastigheds internet.
HUSDYR
Det er tilladt at holde 1 hund eller 1 kat. Hunden må dog ikke være af de i hundeloven §1a nævnte racer samt krydsninger heraf.